Byggefirma med succes satser på nytænkning

Allan Philipsen fra Lunderskov Nybyg her ved en af firmaets mange byggepladser. Her lokalt i Lunderskov.
(Foto: sebro-press).

Af Svend Erik Brodersen, journalist (DJ)

LUNDERKOV: Byggevirksomheden, Lunderskov Nybyg udvider nu sit virkeområde på byggemarkedet. Og det sker med nytænkning.

Firmaets administrerende direktør, Allan Phillipsen, fortæller til avisen, at nytænkningen sker ved at opkøbe jord, byggemodne, udstykke i parcelhusgrunde, og ved salg træffe fast aftale med køberne om, at husene på grundene bygges af Lunderskov Nybyg:
– Vi har allerede gang i et sådant projekt i Alminde nord for Kolding på 27 byggegrunde, og vi er stærkt på vej med et lignende projekt i Harte, lige vest for Kolding, fortæller administrerende direktør Allan Philipsen fra Lunderskov Nybyg.
Han fortæller videre, at det seneste år har Lunderskov Nybyg oplevet en meget kraftig stigning i antallet af ordrer, og at det har medført ansættelse af tyve nye medarbejdere, så medarbejderstaben nu er oppe på 55:
– Årsagen til travlheden skal nok findes i coronaen. Folk har fået bedre tid og flere penge mellem hænderne, og så der mange, der har valgt at renovere, bygge til eller bygge helt nyt, lyder det fra direktøren.
Og de nye medarbejdere har Lunderskov Nybyg ansat for modvirke, at travlheden medfører forsinkelser i bestående ordrer:
– De nye ansættelser fordeler sig over hele spekteret af medarbejdere fra tømrere, murere, støbefolk til kontorfolk. – Og det er med tiltaget stort set lykkedes for os, at undgå forsinkelser, så kunderne har ikke mærket noget, siger Allan Philipsen.
Han benytter i øvrigt lejligheden til i denne forbindelse at uddele roser til firmaets samarbejdspartnere, med adresse til især kommunerne som har formået selv i corona tiden at få tingene til at lykkes godt og peger på ekspeditionen af byggesager med videre.

Prisstigninger bekymrer
Byggebranchen rammens for tiden af ret voldsomme stigninger på materialer. Og det bekymrer Allan Phillipsen:
– Der er tale om stigninger på helt op til 30 – 35 procent. Kunder, der allerede har ordre inde hos os, kommer dog ikke at mærke noget, idet vi naturligvis holder vore aftaler, men nye kunder vil nok komme at mærke, at det bliver dyrere at bygge, lyder det fra den administrerede direktør hos Lunderskov Nybyg, Allan Philipsen.

Se også