Lokal genforeningskoncert var en stor succes

Karin Mølbak Jensen dirigerer fælleskoret, som består af Laudamus, Kor Nor, Aller-Fjelstrup Sognekor og EKKO.

Af Henri Nissen

Tyrstrup Kirke var fuld, da Krista Revsbechs lokale genforenings-syngespil blev opført fredag aften. Desuden blev koncerten opført i Fjelstrup og Vejstrup, og der var stort bifald til de mange medvirkende.

Karin Mølbak Jensen dirigerede udover sit eget voksenkor Laudamus, også Kor Nor, som Kirsten Iversen normalt dirigerer. Kirsten var i stedet med i koret. Også Aller-Fjelstrup Sognekor og EKKO kirkesangkor var med i det store sammensatte kor.

Værkets titel er »Genforening – en lokalhistorisk musikfortælling«. 

Det består af 13 sange. Alle nykomponerede af Krista Revsbech – bortset fra den pompøse afslutningssalme »Kongernes Konge«, som dog også havde fået ændret en anelse i teksten.

Syngespillet var formet, så solister og kor på skift med en fortæller – Holger Haldrup – levendegjorde nogle lokale personer og begivenheder i forbindelse med 1. Verdenskrig og genforeningen for godt 100 år siden.

Solisterne var Finn Hougaard, der sang introduktionssangen,  »Nu står vi her«, og Anders Trans, der sang den 4. sang – om et feltlazaret – og den 11. sang – om et frieri. Tanja og Willy Freese sang i duet den muntre 6. sang om »Da Hejls gik i krig«. Alle solister gjorde det rigtig godt. 

Solister og kor blev ledsaget af Maren Frost Nielsen på cello, Elise Jessen på tværfløjte og Krista Revsbech selv på klaver. Desuden var der fotos m.m. på kirkens tv-skærme, som Poul Larsen fremførte.

Det lokale syngespil er blevet til på opfordring af »De 7 sogne omkring Christiansfeld«, som på den måde har tilføjet en lokal pendant til de landsdækkende arrangementer. Men det er et værk, som sagtens kan tåle at blive opført i andre byer med nogle få justeringer. Ganske vist er det særligt interessant for vores lokale område, men kvaliteten kan også bære en større udbredelse. 

Syngespillet var en god blanding af lokale historier og humor, og man fornemmede også det historiske vingesus. Ikke mindst i den 12. sang, Kongernes Konge, som burde have afsluttet syngespillet. Men der var dog hæftet en 13. sang på, som med lidt humor åbenbart havde til hensigt at få os ned på jorden igen. Typisk dansk. Men det havde (efter min mening) nok alligevel været bedre at placere den sang undervejs og slutte med den pompøse afslutning. 

Korets mange medlemmer har haft stor fornøjelse af at indøve og opføre værket, og man kunne ønske at flere fik glæde af det ved en ny opførelse.

Se også