Et bedre miljø på vej for fisk og smådyr

MILJØ: Fiskene og andre smådyr i to af vore lokale vandløb kan nu se frem til at leve i et bedre miljø og i bedre fysiske forhold.

Det skyldes, at der er et projekt i støbeskeen hos kommunen, som skal sikre fri passage for fisk og andre smådyr. Kommunen agter nemlig at fjerne generende spærringer for dyrelivet både i Vejstruprød Bæk og i Fovså ved Stepping.

Begge projekter startes op med forundersøgelse, som vil blive gennemført i løbet af 2022. Projekterne er udgiftsneutrale for kommunen, idet der er tilsagn fra staten om at dække samtlige omkostninger i forbindelse med forbedringerne.

I Vejstruprød Bæk er det fx resterne af vandløbets føring under en nedlagt jernbanestrækning, der danner en generende spærring for dyrelivet i vandløbet, som nu skal fjernes. /bro

Se også