Udstilling om ’Dagligliv i Hejls og Hejlsminde’

Før sommerhusene var bademoden lidt anderledes.

I weekenden den 26. og 27. marts viser Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde igen den store jubilæumsudstilling fra oktober i mødelokalet i Lokalcenter Hejls gl. Skole. Begge dage fra k. 10-16.

Det er en udstilling med masser af nostalgi om alle sider af hverdagslivet i Hejls og Hejlsminde fra ca. 1900 – 2000. Der er gamle landbrugsbilleder fra før mekaniseringen med heste og selvbindere og neg i skok.

Der er billeder af strandlivet og badelivet i Hejlsminde, fra før sommerhusene kom, da der var sommerpensionater langs kysten, og folk cyklede til stranden.

Det var dengang, der var masser af butikker og håndværkere i byen, og man kunne købe alt fra en dansk-tysk ordbog til den nyeste sommerhat hos den lokale købmand.

– Kom og mød dine bedsteforældres og forældres Hejls, fra før du blev født, lyder det fra Gunnar M. Krag fra Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde.

Dengang høstede man med selvbinder og heste.
Se også