Fodgænger dræbt ved Hjarup

Redningsmandskab og politi på stedet ved dødsulykken på A 25 ved Hjarup natten til søndag (Privatfoto). 

 

DØDSULYKKE: En mandlig fodgænger blev natten til søndag ramt af en midaldrende mandlig bilist. Fodgængeren gik i vejkanten på Koldingvej, Rute  A 25, ved Hjarup mellem Kolding og Vamdrup.
 Ud over at manden, der blev påkørt døde kort efter som følge af ulykken, ville Sydøstjyllands Politi søndag ikke fortælle mere, da den afdødes pårørende endnu ikke var underrettet.
 Der blev via 112 sendt nødbehandlere fra TrekantBrand station Vamdrup, en ambulance og en lægebil fra Kolding til ulykkesstedet, men den påkørtes liv stod ikke til at redde.

Seneste: Opdateret 22/8 klokken 09.15: Sydøstjyllands Politi oplyste mandag morgen, at den dræbte mand nu er identificeret. Det drejer sig om en polsk statsborger. Familien er  underrettet.

Se også