Efterlyser beslutninger i sag om bygning af ny brandstation i Kolding

Billedtekst: Den nuværende Falck station i Kolding blev  bygget  i 1949  til kommunens den gang eget brandvæsen, men blev i 1970 overtaget af Falck, samtidigt med at private redningsfirma også overtog brandslukningen. Nu skal bygningen rives ned for at give mere plads til mere Campus.

 

Af Svend Erik Brodersen
journalist (DJ)

KOMMUNEN: Kolding skal have en ny kommunal brandstation. Og nu efterlyser byrådsmedlem, og medlem af Beredskabskommissionen i TrekantBrand, Freddy Christensen, Vamdrup (kons.), beslutninger i sagen.  Samtidig foreslår han, at projektet fra starten tilføres faciliteter, som muliggør servicering af kommunens bilpark, udført af brandmandskabet.

– Vi kan ligeså godt få sådanne faciliteter med i projektet fra starten. Ordninger, hvor  brandmandskab mellem alarmerne bruges til serviceringen af fx den kommunale bilpark – eller udfører andrekommunale opgaver i dagtimerne, benyttes i stor udstrækning på andre lignende døgnbetjente brandstationer med succes. Det kan spare penge, så hvorfor ikke gøre det samme her i Kolding, når vi alligevel skal bygge ny kommunal brandstation, siger Freddy Christensen.

Plads til Campus

Knud Erik Langhoff – vi har tre grunde i kikkerten, som kan egent for en ny brandstation.

– Den nuværende Falck-station, som ejes af Falck, ligger på en lejet kommunal grund på et   lejemål er opsagt med virkning fra udgangen af 2025. Det betyder, at bygningen skal være fjernes inden da. Grunden skal bruges til en planlagt udvidelse af campus-området, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

 

Tre grunde i kikkerten

Kommunen har længe haft tre grunde i kikkerten, hvor den ny brandstation eventuelt kan ligge:
– Men der er visse udfordringer. Det er blandt andet til- og frakørselsforholdene. Og så skal stationen helst ligge så centralt, at flest mulige af de deltidsansatte brandmænd kan nå frem til stationen, således at en udrykning kan afsendes seneste fem minutter efter alarmen. Det kræver loven, siger Knud Erik Langhoff.
Borgmesteren vil ikke røbe, hvor de tre mulige placeringer for den nye brandstation præcis er, men siger dog, at alle tre grunde ligger i den nordlige bydel og nær ved Vejlevej, og at de to grunde er privatejerede med bygninger på, mens den tredje er en kommunal ejet tom grund.

Efterlyser beslutninger

Freddy Christensen – efterlyser beslutninger i sag om bygning af ny brandstation.

Freddy Christensen mener, der, at der skal til at ske noget mere i sagen med en tidsfrist kun frem til udgangen af 2025:
–  Vi har i byrådet for længst afsat 45 millioner kroner på budgettet til en den nye brandstation. Men meget mere er der åbenbart ikke sket i sagen. Og vi har nu også længe haft mulige placeringen inde i billedet, men uden der er truffet beslutning, og det undrer mig. Når den nye brandstation skal stå færdig senest ved udgangen af 2025 – og det skal den – begynder det efterhånden at haste med at få besluttet, hvor den skal ligge og få den projekteret, siger Freddy Christensen.
Og han bebuder, at han agter at presse på og følge op internt for at få mere gang i projektet. / sebro

 

 

Se også