Vestjysk charme på Tørning Mølle

Tørfisk spiller i slutningen af marts på Tørning Mølle - og de har nye numre med.

Tørfisk har spillet sammen siden 1981.

Kender du VLTJ? Det står for Vemb – Lemvig – Thyborøn Jernbane, og det har Tørfisk sunget om i flere årtier.

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme.

– De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdags-emner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde, siger Thomas Fredsted fra Tørning Mølle, hvor koncerten finder sted d. 22. marts kl 19.30. Billetter købes via Tørning Mølles hjemmeside www.toerning-moelle.dk.

– Til koncerten hører du mange af Tørfisks kendte numre, men Tørfisk vil også krydre koncerten med nogle af deres nye numre. Publikum kan glæde sig til en stor, ægte musikalsk oplevelse, hvor lattermusklerne bliver rørt, siger Thomas Fredsted.

Læs de friske nyheder hver dag på Fællesavisen.dk
for Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.

HAR DU EN NYHED?
Ring til webmaster, journalist Sv.E. Brodersen tlf. 2076 1253.