Oplevelsescentret på Skamling åbner i maj

Oplevelsescentret på Skamlingsbanke set ude fra. (Illustration: SEBRA).

CHRISTIANSFELD: Den officielle åbning af det nye Oplevelsescenter Skamlingsbanken er berammet til fredag den 14. maj 2021.

Datoen er bl.a. valgt, fordi det er årsdagen for det Sprogreskript, som Christian VIII udstedte den 14. maj 1840. Med sprogreskriptet blev dansk det officielle sprog i store dele af Nordslesvig i stedet for tysk.

Der lægges ud med to arrangementer for inviterede gæster. Der startes med præsentation og rundvisning – også kaldet preview – hvor en række inviterede gæster fra lokalområdet får mulighed for at se udstillingen, inden den åbnes officielt og for besøgende. Umiddelbart efter afvikles den officielle åbning af centret. Her inviteres en række gæster, dog under hensyntagen til centrets begrænsede kapacitet og til gældende covid-19 restriktioner.

Planlægningen forsøges lavet så fleksibelt som muligt. Det betyder, at annonceringen af det endelige program for dagen først forventes at kunne præsenteres i anden halvdel af april.

Et foreløbigt program for dagen således ud:

Kl. 8.30 – 9.30: Rundvisning og præsentation for inviterede gæster fra lokalområdet. Kl. 11.00 – 12.30: Officiel åbning for inviterede gæster. Kl. 13.00 – 17.00: Åben banke og gratis adgang til oplevelsescenteret.

     /bro

Se også