Renovering af kloaksystem
Arbejdet med at renovere kloaksystemet i Christiansfeld fortsætter. Nu er turen kommet til projektets anden etape. Den omfatter etablering af kloakledning fra Halvej 12 (Hundeklubben langs med boldbanerne syd for skolen) og frem til krydset Gl. Kongevej – Skolevej.
Hvorfor?
Formålet med projektet er at forny kloaksystemet i Christiansfeld og lave en såkaldt separat-kloakering, så de nye kloaker bliver opdelt i to systemer – ét til spildevand og ét til regnvand. Det nuværende system er slidt og trænger til at renoveres. Ved at opdele systemet, kan regnvand – der ikke behøver at bliver renset – blive ledt direkte tilbage i vandmiljøet. Dermed spares energi på ikke at pumpe regnvand tilbage til renseanlægget, og samtidigt sikres at der er plads i systemet til spildevandet, så man undgår overbelastning og overløb til vandløb ved skybrud og kraftig regn.
Hvornår?
Denne anden etape påbegyndtes tidligere i år, og BlueKolding forventer, at være færdig i august.
Hvem?
For arbejdet står entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S i samarbejde med BlueKolding.
Læserne kan følge med i projektet ved at følge BlueKolding på Facebook og melde sig ind i gruppen BlueKolding i Christiansfeld. Man kan også læse mere på bluekolding.dk eller ringe til tlf. 7636 3636.
Lars