Taps Oldboys vinder igen
Så er årets Oldboys turnering afsluttet. Taps Oldboys kan for andet år i træk kalde sig vinder af Snapseturneringen.
– Hos Taps har vi en fantastisk spillertrup, hvor vi prioriterer det sociale rigtig højt. Det skal være sjovt både at spille kampen og holde 3 halvleg bagefter, siger Erik Schultz.
– Det har været en super spændende sæson, med mange intense kampe.
Pokalen blev sikret allerede i andensidste runde, hvor Christiansfeld ikke længere kunne nå at få point nok til at hente Taps og måtte nøjes med 2. pladsen, Gram blev nr. 3.
Det blev fejret med champagne efter alle kunstens regler.