Reklamefremstød for attraktive byggegrunde i Ødis

Et parti fra landsbyen Ødis, hvor der nu gøres et reklame fremstød for attraktive byggegrunde.

ØDIS: Det første hus er skudt op i den nye udstykning, Søvænget, i Ødis. Men herfra er der åbenbart endnu et stykke vej, før alle tolv grunde i udstykningen ved søen bliver solgt og bebygget.

Det lidt langsomme salg har fået Lokalrådet i Ødis til, i samarbejde med Kolding Kommune, at lave et reklamefremstød for de nye byggegrunde på Søvænget.
De nye grunde i Ødis må ellers være det, man kan kalde for attraktive. De har den smukke Ødis Sø både som tæt nabo og som flot udsigt.  Og netop disse fordele agtes det at gøre mere synlige i reklamer:
Her skal opmærksomheden henledes på, hvor fantastisk dejligt, det er at bo i Ødis.  Både i landsbyen og med skøn natur lige uden for døren.  I reklamen hedder det, at Ødis er trygt og godt lokalsamfund, med mange ildsjæle og et godt sammenhold, omgivet af den smukke natur, nær skov og sø. Der kan læses om grundene på Søvænget i en artiklen på nettet ”komtilkolding.dk” samt på Kolding Kommunes Facebook side.

Om Søpavillonen

Om projektet, Søpavillonen, som der er planer om at opføre netop ved Ødis Sø, må man nok væbne sig lidt med tålmodighed. Lokalrådet skriver i landsbyens blad, Lokalbladet, som er på vej ud til sognets borgere, at på nuværende tidspunkt, at er der intet nyt i sagen, men at man i rådet håber, at der måske i næste udgave af bladet kan komme godt i nyt.
Som tidligere omtalt her i avisen er projektet Søpavillonen i Ødis midlertidigt lagt på is, grundet meget store stigninger i byggematerialer og håndværkerpriser. (sebro
_____________________________________________________________

Se også