Projekt har givet bedre vilkår for ørreder

Her ses et udsnit af det nye frie vandløb uden om den gamle banedæmning. (Foto: Kolding Kommune).

VEJSTRUP/HEJLS: For første gang i mere end 100 år har ørreder fået adgang til den øvre del af Vejstruprød Bæk, som er en forgrening af Kær Mølle Å med udløb i Hejls Nor (Mindet), og det har forbedret fiskenes levevilkår væsentligt .

Det er Kolding Kommune der står bag et projektet, som blandt andet har omfattet et nyt vandløb uden om en tidligere rørforbindelse, som blev etableret i 1910-11 i forbindelse anlæggelsen af Kolding Sydbaners strækning fra Kolding til Hejlsminde.
Den nye fri passage blev lavet i sensommeren 2022, og projektet har allerede båret synligt frugt. Ørrederne har kvitteret for den ekstra plads at boltre sig på ved at gyde æg mindst 24 steder i den øvre del af vandløbet, fortæller to tilfredse biologer, Peter Ring og Bent Nielsen, fra Kolding Kommune. /sebro.

 

Se også