Akutbilen får adresse på Nørregade i Christiansfeld

CHRISTIANSFELD: Den nye akutbil i Christiansfeld meldes klar til udrykning allerede om få uger. Avisen erfarer, at akutbilen bliver døgnbetjent og bemandet med en paramediciner. Den får hjemsted på adressen Nørregade 12 i Christiansfeld midtby.
Akutbilen er en Volkswagen ID Buzz, som er det første el-drevne redningskøretøj af denne model i Danmark.
Akutbilen skal, som tidligere omtalt her i avisen, primært betjene Christiansfeld, Stepping, Hejlsminde, Hejls og Sjølund og sekundært områder i den nordlige del af Haderslev Kommune med udvidet førstehjælp og præhospitalshjælp indtil ambulancen når frem – enten fra Responce i Kolding eller Ambulance Syd i Haderslev.
Indvielsen af den nye akutbil markeres fredag den 31 marts på dens hjemsted, Nørregade 12 i Christiansfeld. /sebro