Fra politiets døgnrapport:
Indbrud i Aller ved Christiansfeld
CHRISTIANSFELD: Der har været indbrud i et hus på Heisselvej i Aller ved Christiansfeld.
Et vindue til et bryggers blev brudt op, og her er tyven – eller tyvene – kommet ind i huset, oplyser Sydøstjyllands Politi ud fra Døgnrapporten.
Ved indbruddet er der stjålet forskelligt håndværktøj, medicin samt en gul ATV. Desuden blev der stjålet en firmabil, men den er dog fundet igen på Langforte.
Indbruddet i Aller er sket mellem fredag den 28.04 fra klokken 09 til lørdag den 30 .04 klokken 20.50. Politiet kan kontaktes på 114./seb.
__________________________________________________
Større pengebeløb stjålet
ved indbrud i Vamdrup
VAMDRUP: Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, der har set noget, der kan have forbindelse til et indbrud i en villa på Højvang Nord i Vamdrup.
En terrassedør er blevet opbrudt og tyven – eller tyvene – er ad denne vej kommet ind i villaen. Der meldes fra Sydøstjyllands Politi ud om, at ved indbruddet er stjålet er større pengeløb.
Indbruddet i villaen på Højvang Nord er sket mellem torsdag (midnat) til lørdag klokken 18.15. Eventuelle vidner til mistænkeligt kan kontaktes politiet på 114 med nærmere oplysninger. /seb.
_________________________________________________________________
Ukrudtsbrænder satte
ild til et skur
VAMDRUP: Uforsigtig omgang med en ukrudtsbrænder satte fredag eftermiddag ild til et skur ved en adresse på Nørregade i Vamdrup.
TrekantBrand station Vamdrup blev alarmeret og kom hurtigt frem, og fik ilden slukket, før den nåede at anrette større skader.
Det er netop sæson for brug af ukrudtsbrændere. Og det resulterer hvert år i flere brande. Derfor maner politiet til at udvise forsigtighed, når redskabet bruges.
Brugeren af ukrudtsbrænderen er i følge Sydøstjyllands Politi nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. /seb.