Alle inviteres til ’Åbne Baner’ i Lunderskov Krolfklub

”Tredje halvleg” er vigtigt for Krolfklubben. Her er der tid til hygge og samvær.

Der er ”Åbne Baner” i LUNDERSKOV KROLFKLUB. Arrangementet finder sted onsdag d. 10. maj kl. 19-21.

– Traditionen tro er arrangementet ”Åbne Baner” på plads igen i år, hvor vi sidste år måtte ”nøjes” med at holde 20 års jubilæum, som var en helt fantastisk, festlig dag! siger Sonja Jensen fra Lunderskov Krolfklub.

Kender man ikke ret meget til krolf, men gerne vil prøve spillet, så er muligheden der onsdag d. 10. maj fra kl. 19 – ca. kl. 21.

Kølle og kugle kan lånes – ikke blot denne dag, men også til prøvespil nogle gange, så det er muligt at være sikker på, om det er noget, som fanger interessen.

Samværet og hyggen er vigtig.

Desuden gives der kaffe og kage til alle, som prøver spillet:

– Det er nemlig en stor del af det at spille krolf at prioritere samværet og hyggen under og efter spillet. Det er både hyggeligt og sjovt. Dette gælder også tredje halvleg, hvor vi drikker kaffe, vender spillet og giver kugle og med/modspillere skylden for alt, der gik galt – hvor kan ansvaret ellers placeres? siger Sonja med et glimt i øjet og understreger, at alle er velkomne – uanset alder.

/eng

Se også