Tyve stjal fra Vejstrup kirke Store Bededag

Natten til St. Bededag stjal ukendte tyve flere kostbare kobber-nedløbsrør fra Vejstrup Kirke i Sjølund.
Tyveriet blev opdaget af kirkegængere ved højmessen St. Bededag fredag.
Fredag morgen blev der også begået flere indbrud i Christiansfeld mellem kl. 8.00 og 9.00. Det skete bl.a. i den nye Ølkælder under Søstrehuset, hvor der dog ikke var stjålet hverken vådt eller tørt.
I Udfordringens lokaler på Jernbanegade 1 i Christiansfeld forsøgte tyve at komme ind gennem et vindue. Vagtselskabet opdagede dog, at der var indbrud. Der er stjålet penge fra et kontor.
Også på Skolevej i Christiansfeld har der været indbrud, hvor der er stjålet indbo af tyvene.