37-årig mand sigtet efter dødsulykke ved Vamdrup.

Politiet har sigtet en 37-årig mand for kørsel i bil med alkohol og euforiserende stoffer i blodet.

VAMDRUP: En 37-årig mand, som var fører af en Audi Q7, der natten til søndag stødte frontalt sammen med en anden bil, hvorved en 26-årig mand fra Gram miste livet, er nu sigtet at have kørt bil, mens han var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Sydøstjyllands Politi melder ud, at det har blodprøver af den 37-årige fastslået. Retsmedicinske undersøgelse skal nu fastlægge, hvor høj alkoholpromillen i hans blod var, hvilke stoffer han var påvirket af og i hvilket omfang, da ulykken skete.

– Han er på nuværende tidspunkt ikke sigtet for andet, men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kommer flere sigtelser, siger Mikkel Ross, der er leder af Patrulje Center Syd hos Sydøstjyllands Politi til blandt andet til Jv.dk.

Som tidligere omtalt skete det frontale sammenstød på Rute 25 (omfartsvejen) ved Vamdrup. Politiet var efter ulykken ude med en efterlysning af to bilister, som kort før ulykken måtte undvige den 37-årige mand i Audien ved Kolding Lufthavn – ikke ret langt fra ulykkesstedet.
Dem har politiet fået kontakt til, og de skal nu afhøres i sagen.
Med i bilen hos den dræbte 26-årige mand var desuden en 22-årig kvinde og en mand på 25 år. De overlevede begge det frontale sammenstød. Ifølge Sydøstjyllands Politi slap den nu sigtede 37-årige mand uskadt fra ulykken. /seb.

Se også