Romantik i røg og damp i ferien

Veterantoget kører her i ferien fra Haderslev til Vojens

Veterantoget gør som her stop ved mellemstationen, Hammelev. (Foto: Veteranbanen)

FÆLLESSTOF:  Der kører veterantog her i ferien på den gamle banestrækning mellem Haderslev og Vojens.  Næste gang der kan opleves romantik i røg og damp er  på torsdag den  27 juli.

Op fyringen af det gamle lokomotiv står de arrangerende klubbers formænd for, Malte Vyff Jørgensen fra veteranbanen i Haderslev og Lars Ole Hansen for Sydjyllands Veterantog i Lunderskov. Og den startes op allerede dagen før, så lokomotivet har tryk på kedlen og klar til at køre torsdag morgen.

Leder af togpersonalet, og togfører er denne gang jernbaneforfatteren Mogens Duus.
som blandt andet har skrevet bogen  ”Perle – Jernbanen mellem Haderslev og Vojens”, som netop yderst interessant beskriver historien om den tidligere DSB-strækning mellem Haderslev og Vojens..

Veterantogets udgangspunkt i Haderslev er Haderslev Vest ved Simmersted vej, hvor der har været station siden 1866 med forskellige navne. Mellem Haderslev og Vojens er der forskellige mellemstationer.

Hammelev som var  ’den store’ mellemstation, som landbruget og andre handelsdrivende  brugte til både stykgods og med hele vognladninger. Endvidere standser toget også i Styding, hvor der var holdeplads.

Lige indtil banens lukning for persontrafik i 1974 standsede togene både i Hammelev og Styding. Det samme gør veterantoget, hvis der er passagerer at optage eller afsætte, som hedder i jernbanesproget..

I veterantogstiden er der oprettet endnu et trinbræt, Strengløkke, der ligger lige mellem golfbanens hul nummer 5 og Kong Frederik IX plejecenter.

I Vojens kom Haderslevtoget oprindeligt ind på DSB stationen i spor 0 – et blindt stikspor. Veterantoget nu om dage benytter dog spor 1.

Stationsbygningen i Vojens er fra 1967, men der har ligget en station på stedet siden 1864.
Der kan således på “bumleturen” i røg og damp mellem Haderslev  og Vojens, ud over en smuk natur,  også  opleves rigtigt meget meget historie. / seb

Fakta:

Kørslen med  veterantoget arrangeres af  Veteranbanen Haderslev – Vojens (VHV)  og Sydjyllands Veterantog (SJVT) i fællesskab. VHV står for banen, og SJVT for det rullende materiel.
Der køres fremdeles  tre dobbeltture torsdag den 27. juli, søndag den 6. august og torsdag den 24. august.
Billetpris tur/retur kr. 150 for voksne og kr. 75 for børn 4 – 14 år. Børn under fire år kører gratis med. Cykler, barnevogne m.m. medtages gratis i togets rejsegodsvogn.
Billetter kan købes i forsalg på foreningernes hjemmesider..

Veterantoget fremføres af damplokomotiv TKVJ nr. 12 fra 1916. Vognene er trævogne med åbne ende perroner fra 1911 – 1916. Banen er ca. 13 km lang og går fra Vojens statsbanestation til Haderslevs gamle hovedbanegård,, nu Haderslev Vest, ved Simmerstedvej 1.  /seb

Se også