Seneste fra politirapporten

Tyveri fra byggeplads

VAMDRUP:  Ifølge Sydøstjyllands Politi skete mellem lørdag den 15. juli klokken 23 og til natten til midnat til mandag et lyn hurtigt tyveri fra en byggeplads ved Tøndervej i Vamdrup, Det betød, at der kom til at mangle en blandt andet kostbar generator.
Politiet fortæller at en – eller flere gerningsmænd – har bakket et køretøj ind på byggepladsen og tappede to rendegravere for de store mængder dieselolie, og har samtidigt lastet køretøjet med en mobile generator af mærket Atlas for derefter at forlade stedet.
Men en generator af den kaliber og til den værdi står ikke ubeskyttet hen på en byggeplads. Den var udstyret med et GPS-system, som viste,  at den nye placering var på en adresse i en ulåst garage i Agerskov i Sønderjylland.
Det viste sig bare, fortæller politiet,  at garagen bliver benyttet af mange forskellige personer, og da ordensmagten nåede frem fandt man hverken generatoren eller GPS’en. Så enten er der en forsinkelse på GPS’en, eller også har man flyttet generatoren. Og siden er  der ikke modtaget yderligere signaler fra den. /seb

Forsvandt efter påkørsel

LUNDERSKOV: Fredag aften (21.07. 23) blev en ældre lokal mand  ramt af sidespejlet på en bil, da han cyklede på Lunderskovvej (Rute 469) nær Lunderskov.
Efter påkørslen standsede bilisten op et kort øjeblik, men forsvandt så igen hurtigt fra stedet. Nu efterlyses han af Sydøstjysk Politi, og oplysninger kan gives på telefon 114.
Den ældre mand måtte efter påkørslen køres til behandling på Kolding Kolding Sygehus./ seb.

 

Se også