Så er der igen banko for CIF i Seniorhuset
CIF gentager succesen med banko, som via fodboldafdelingen har kørt uden ophold siden 1986.
Første banko-aften bliver onsdag den 4. oktober kl. 19 i Seniorhuset.
– Sidste år gik vi bort fra kødpræmier og over til gavekort til byens butikker (Hjertegavekort). Og det var en succes, siger Hans Nissen Rosenberg.
– Man kan næsten kalde ændringerne for et kinder-æg med hele 3 gode ting på én gang:
1. Bankogængerne er glade for gavekort, som de kan bruge til det, de ønsker.
2. Præmierne bliver i byen til gavn for byens butikker, som butikkerne også har anerkendt os for.
3. For de mange frivillige er opgaven blevet lidt nemmere, da der ikke skal hentes kød hver gang, som skal på køl, og som efter bankospillet igen skal tages op fra køl og udleveres til vinderne.
Så opgaven for hjælperne i salen er nu lidt nemmere håndterbar med gavekortene, forklarer Hans Nissen Rosenberg.
Han synes, det er en fornøjelse for dem, der står for organiseringen, at møde den positive opbakning
– Det gælder, når vi er ude at spørge de frivillige, om de er klar til endnu sæson, eller nye byder sig til.
Og når Maria i boghandlen med et smil står klar med nye gavekort
Og når Meny hjælper os, når vi skal have større portioner kaffe, smør osv. hjem til sidegevinster
Eller når Tove i Honningkagehuset altid står klar med kage til kaffen uge efter uge, remser Hans Rosenberg op.
Han nævner, at det i år også bliver muligt at betale med MobilePay.