Rotary hængte ledninger op til julebelysningen
Christiansfeld Rotary Klub har igen i år ydet en indsats med at hænge ledninger op i lindetræerne i Lindegade, Nørregade, Museumsgade og på Prætorius Torv.
Ledningerne skal bruges til julebelysningen, og i år kan både indbyggere, gæster og turister nyde synet af den smukke julebelysning uden de begrænsninger, der blev lagt på julebelysningen i 2022.
Christiansfeld Rotary Klub mødes hver onsdag kl. 18 på Den Gamle Grænsekro med 20-25 deltagere.
Den 1. november er der fx et foredrag af Niels Schultz-Petersen, og ugen efter fortæller eventmager Kristine Ladager om arrangementer i kommunen.