Børnehave skifter navn og får også vuggestue

En af børnene klipper den BLÅ snor over for at markere, at Børnehuset nu har fået en vuggestue ved navn Blå Stue.

Den 1. februar 2024 var en stor dag for Regnbuen i Christiansfeld.

Fremadrettet hedder den nemlig ikke Regnbuen Børnehave, men Børnehuset Regnbuen.

Vuggestue

Grunden til ændringen af navnet er, at der d. 1.2. er åbnet en vuggestue-gruppe i Regnbuen. Vuggestue gruppen hedder ”Blå Stue”. På blå stue er der plads til 12 børn, men for tiden er det dog kun 5-6, børn der er startet op.

Fra tanke til handling gik der ikke lang tid og midt i december måned 2023 gav Kolding Kommune grønt lys til at Regnbuen kunne få en vuggestue gruppe. Nu skulle det gå stærkt.

På åbningsdagen d. 1. februar var vuggestue børnene og deres forældre inviteret til at komme kl. 9 til kaffe og rundstykker. De blev budt velkommen af lederen Lars Friis og souschefen Søren samt det øvrige personale på Blå Stue.

Alle børnehavebørnene kom ud på legepladsen med et festligt indslag. Først skulle det BLÅ bånd nemlig klippes som en officiel åbning, derefter blev åbningen fejret med flag, balloner og fødselsdagssang, lille Peter Edderkop og Regnbue sangen.

Et kig ind på Blå Stue.

Efter sang og det festlige indslag blev der igen leget og hilst på hinanden på stuen.
Inden man sagde farvel og tak for i dag til en flok trætte børn, skulle den lækre mad fra køkkenet i Troldblomst smages.

Louise BN /Henri.

Se også