Ødis får sin søpavillion

Efter fem års vedholdende arbejde med at skabe et fælles udendørs samlingssted tages der den 22. februar det første spadestik til Ødis Søpavillon.

Søpavillonen er tænkt som et samlingssted for hele sognet. Foreninger, skolen, børnehave og dagplejere samt spejdere, plejehjem og sogneforening bliver en del af stedet.

Ud over tekøkken og toilet, vil pavillonen blive indrettet med et stort rum, der kan bruges som mødesal, foreningslokale, sanglokale og samlingssal m.m.

På taget vil der være udsigt med plancher om naturen, dyrelivet og kulturlandskabet ved søen.
Pavillonen kan anvendes til at nyde en medbragt frokost eller en hurtig madpakke til arrangementer, såsom Skt. Hans bål, fællesspisning, foredrag, intimkoncerter, børnefødselsdage, familie- og seniorudflugter.
Udenfor skal der være en bålplads, hvor man kan grille pølser.

Der er også mulighed for vandreture, fx til Fovslet skov og Karholm mose.
Ødis Skole og Børnehuset Søbo glæder sig til at bruge Søpavillonen til friluftsundervisning og besøg af naturvejleder.

SE OGSÅ: Søpavillonen i Ødis var tæt på at blive opgivet

Se også