Christiansfelder med i DM-rally
Lørdag den 25. maj afvikles anden afdeling af danmarksmesterskabet i rally på de små sønderjyske veje.
Og her er Søren Tangaa, Christiansfeld, med som co-driver for Johnny Pedersen fra Slangerup.
Johnny Pedersen er en yderst erfaren rallykører, som i de senere år har helliget sig rally med en ægte historisk rallybil, en BMW M3, som er noget af det ædleste, der findes indenfor den sport.
Søren Tangaa fra Christiansfeld er ligeledes meget erfaren og er både codriver for Johnny Pedersen og førstekører for sig selv i hillclimb i en historisk Fiat 131 Abarth.
Johnny Pedersens bil er en af de flotteste, der findes, i dansk rallysport.