Nyt brugerråd i Lunderskov
Nu er det nye brugerråd for Aktivitetshuset i Lunderskov klar til at blive præsenteret.
Den nye forkvinde, Anette Pedersen, ses i midten. Bag den høje kvinde står næstformanden Verner Koldsø. Kassereren Magda Philipsen står til højre for næstformand.
Den afgående formand, som stadig er aktiv i Brugerrådet, Svend Damgaard, ses til venstre for formanden. Desuden ses suppleant Bente Dam, og til venstre bagerst ses suppleant Ulla Andersen.
De frivillige er også med på billedet. I første række til venstre ses Aase Jensen og bag hende Eva Wulff og til højre på forreste række for formanden Rie Jensen
– Vi er det nye team, som med glæde og ja-hatten på vil bringe Aktivitetshuset anno 2024 videre. Vi vil gøre vores bedste og vore hjerte vil smelte, hvis nye borgere vil melde sig som frivillige, ensidige deltage i alle vores spændende arrangementer, siger formanden Anette Pedersen.
– Vores nye program er i trykken og vil være at finde i SuperBrugsen, hos Dyrlægen, Skanderup Kirke samt byens frisører og naturligvis på Storegade 3.
Kom og vær med – jeres opbakning vil betyde alt, opfordrer Anette Pedersen.