Autoværksted i Åstorp skal rydde op på grund

Sådan ser der ud på Åstorpvej 89, Taps, 6070 Christiansfeld. Men nu skal der ryddes op.

Der er grænser for, hvor meget der må rode med gamle biler og maskindele, selv om man bor på landet.

Det har autoværkstedet PS-Cars måttet indse, efter at Kolding Kommune har stillet en række betingelser for lovliggørelsen efter planlovens § 35, stk. 1.

Kommunen har nu givet lov til ”udendørs oplag” i den østlige gårdsplads på ejendommen matr.nr. 10a Åstorp By, Taps, beliggende Åstorpvej 89, 6070 Christiansfeld.

Der er tale om et delvist afslag i forhold til det, ejeren Peter Skov ansøgte om, idet der ikke kan tillades oplag til handel med varer (produkthandel), men kun til eksisterende lovlige virksomheder på ejendommen.
Landzonetilladelsen gives derfor kun på følgende vilkår:

  • at oplaget skal holdes i den østlige gårdsplads inden for markeringen med lyseblåt på kortbilag 1 (se billedet herunder).
  • at der skal etableres en afskærmende beplantning, som vist markeret med grønt på kortbilag 1. Beplantningen skal etableres inden for et år fra afgørelsen er truffet i en højde på 1 meter og derefter vedligeholdes i en højde på 1,5-3 meter. Planterne skal bestå af hjemmehørende buske eller træer.

Kommunens afgørelse kan inden for 4 uger, senest den 24. juni 2024, påklages til Planklagenævnet.

Fremover må der kun udstilles varer i det blå felt på Åstorpvej 89.
Se også