Politikere, fjern jeres plastikaffald fra valget
LÆSERBREV: Skal politikerne ikke gå forrest og blive enige om, at de ikke bruger de plastikplakater og strips i valgkampen?
Moderaterne tænker på naturen og kan ikke forstå, at vi ikke i Kolding Kommune kan blive enige om, at de plakater ikke skal bruges fremover.
Der forbydes plastsugerør og -kopper med begrundelsen, at det lander i naturen, men det gør nogle af de strips, der klippes af, også, og vi ved heller ikke, hvor meget PFAS og ftalater de afgiver i den periode, de hænger i lygtepælene og er udsat for regn og slud.
Det handler om miljøet og om, at vi skal passe på vores drikkevand og naturen.
Så jeg vil forslå at vi i næste kommunale valgkamp ikke sætter plastikplakater op – for miljøets skyld.
Jørn Dohrmann
Drenderupvej 30
6580 Vamdrup
Kandidat for Moderaterne i Kolding Kommune.