Penge til Lysfest-idéer
En Lyspulje på 200.000 kr. skal støtte aktiviteter i forbindelse med Kolding Light Festival 2024.
Den 5.-7. december er der igen Kolding Light Festival, og i den forbindelse har Kolding Kommune oprettet en lyspulje med 200.000 kroner til aktiviteter. Har man en lysende ide, er det altså nu, man skal på banen. Der er sidste frist for ansøgninger til Kolding Kommunes Kulturpulje tirsdag den 17. september 2024.
Man kan søge støtte fra lyspuljen til stort set alt mellem himmel og jord, så længe ens aktivitet handler om eller involverer lys og samtidig bakker op om lysfestivalen. Det kan være alt fra en danseopvisning med lysende dragter, en kreativ lanterne-workshop, udsmykning af et offentligt område, en fotoudstilling med fokus på lys eller en akustisk koncert kun oplyst af levende lys. Mulighederne er mange.
Læs mere og søg på www.kolding.dk/lyspulje.
Spørgsmål til lyspuljen kan rettes til Kristina Ladager, som er eventudvikler.