Dom for ulovlige ruser

En 35-årig fritidsfisker fra Lunderskov er ved retten i Kolding dømt for at have fisket ulovligt med ruser i Binderup Mølleå ved Solkær Enge øst for Kolding, fortæller JV.dk.

Manden havde aftalt med ejeren, at han brugte hans fiskeret. Han skrev derfor ejerens navn på de 11 ruser.
Men da Fiskeristyrelsen i august 2021 undersøgte ruserne, viste det sig, at de ikke indeholdt stop-riste, som skal hindre fx oddere i at blive fanget og drukne.

Fiskeren skulle have haft en bøde på 5.000 kr., men slipper med at miste retten til rekreativt fiskeri i seks måneder fra endelig dom og fik konfiskeret sine ruser, oplyser JV.dk.

Se også