Bedre arbejdsmiljø

LÆSERBREV:

Det glæder os at se resultaterne af indsatsen for at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. På to år er sygefraværet blandt social- og sundhedspersonalet reduceret med syv dage pr. medarbejder årligt. Det skaber tryghed for vores ældre medborgere, forbedrer arbejdsmiljøet og sparer kommunen 2,4 millioner kroner, som kan styrke indsatsen yderligere.

Da SF og S i 2022 foreslog at fokusere på sygefraværet, blev vi mødt med skepsis. Kommentarer som “Det kan man jo ikke bare beslutte” blev kastet efter os. Men vi holdt fast, fordi vi troede på, at trivsel og arbejdsmiljø kunne skabe forbedringer. Resultaterne viser nu, at modet til at tænke langsigtet gør en forskel.

Arbejdsmiljøet skal prioriteres på tværs af sektorer, for det skaber bedre arbejdspladser og bedre service til borgerne. Vi er glade for, at indsatsen nu har bred opbakning på tværs af partier.

Iben Lehmann Rasmussen, Gruppeformand SF Kolding og Susanne Stenstrop Thorsen, medlem af seniorudvalget.

(Forkortet af red.)

Se også