Ukrainsk pop-rock koncert i Kolding fejrer by-venskab
Med støtte fra Kolding Kommunes Kulturudvalg vil spillestedet Godset den 26. januar danne rammerne for en særlig fejring af det dansk-ukrainske venskab.
Det verdenskendte pop-rock-band Skryabin sørger sammen en række talentfulde kunstnere for en mindeværdig koncert med ukrainsk kultur i højsædet.
I løbet af januar 2025 får Danmark nemlig mulighed for at opleve noget af det bedste indenfor ukrainsk musik og kultur, når Skryabin, Yurkesh og venner indtager scenen på forskellige spillesteder over hele landet.
På Det Regionale Spillested Godset bliver det ekstra festligt, da koncerten markerer byvenskabet mellem Kolding og Nikopol.