200 SF’ere så på solcellepark ved Viuf

Byrådsmedlem Jørn Chemnitz var en stolt guide, da SF afholdt Vintertræf i Kolding i weekenden.

Natur- og klimainteresserede SF’ere fra hele landet besøgte Viuf Solcellepark ved Kolding i weekenden.

Projektområdet er på hele 218 hektar solceller, 126 hektar natur og rekreative arealer, og det kan producere vedvarende energi til 165.000 personers årlige forbrug.

Jørn Chemnitz kaldte det ”Koldingmodellen”, hvor det med lokalt ejerskab fra Viuf Borgerforening og godt samarbejde med Better Energy er lykkedes at skabe et projekt, som Børsen udpegede som et af de 50 mest bæredygtige projekter i 2024

– Lokalpolitikerne i hele landet og også i Kolding mærker, at velfærdssamfundet er presset. De økonomiske rammer slår ikke til, lyder det fra mange borgmestre fra alle partier.

Kommunerne er underlagt en meget stram styring, som er ødelæggende for det kommunale selvstyre. Det betyder, at det kan være svært at få nye kandidater til at stille op, siger formand Lis Ravn Ebbesen.

– Derfor er målet at fastholde og udbygge lokaldemokratiet og sætte kommunerne mere fri til at foretage økonomiske prioriteringer, siger SF´s lokalformand Lis Ravn Ebbesen, der deltog sammen med 6 byrådskandidater.

Se også