Starten på Vamdrup-drengs kæmpe tech-succes på museum

Foto: Jesper Buch

KOLDING/VAMDRUP: Fra en kælder i Kolding til en af Europas største tech-succeser. Nu kan du opleve starten på Vamdrup-drengen, Jesper Buchs, på tech-eventyret, Just Eat’s, med den allerførste server.

Den vises på en udstilling på Staldgården i Kolding, arrangeret af Museum Kolding, som åbner torsdag 27. marts kl. 15, som en ny udvidelse af den løbende udstilling Made in Kolding.
I centrum for udstillingen står nu den ganske særlige genstand: Just Eats allerførste server, venligst udlånt af Jesper Buch. Serveren er omdrejningspunktet for en historie om iværksætteri, hårdt arbejde og kæmpe stor succes.
Just Eat-eventyret startede i begyndelsen af 00’erne, hvor en drengen, Jesper Buch, fra Vamdrup fik en god idé. Det blev startskuddet til en virksomhed, der i dag er en af Europas førende tech-giganter.
Fra sin base i en kælder på Domhusgade i Kolding voksede Just Eat – og historien om denne rejse er nu blevet en del af Museum Koldings udstilling Made in Kolding, der i forvejen præsenterer andre lokale erhvervseventyr som Cirkel Kaffe og Bilofix.
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Museum Kolding, Jesper Buch og Just-Eat.
Jesper Buch selv vil være til stede og officielt åbne udstillingen torsdag 27. marts kl. 15.00. Og naturligvis – når vi fejrer Just Eat, og hvad er så mere oplagt end at byde på pizza.
Arrangementet er åbent for alle, så kom forbi og hør historien, fortæller Karen-Maria Dixen fra Museum Kolding ./seb
<img class="x16dsc37" role="presentation" src="data:;base64, ” width=”18″ height=”18″ />
Se også