16-årig skal betale 26.750 for graffiti på Tyrstrup Kirke
Det blev en dyr omgang for en 16-årig dreng fra Christiansfeld, da han i august 2023 malede graffiti på Tyrstrup Kirke i Christiansfeld. Retten i Kolding har netop dømt ham til at betale 26.750 kr.
På muren malede han ordene ”arrige” og ”pro.dk” foruden nogle symboler.
Drengen havde sammen med en kammerat også vandaliseret en bålhytte og en skateboardbane. Det ville Kolding Kommune have ham dømt til at betale 80.000 kr. for. Men det slap han dog for.
Den 16-årige blev også idømt 20 dages betinget fængsel. Han kommer altså ind at sidde, hvis han igen laver ulykker.
Drengen havde også kørt ulovligt på en stjålen knallert og haft hash på sig ”til eget brug” i en p-kælder i Kolding. Men nu er hans kriminelle løbebane forhåbentlig brudt.