18-årig ramt af skud i maven
LUNDERSKOV: Det viser sig nu, at “hændelsen” ved Lunderskov Station og Jernbanegade i Lunderskov søndag eftermiddag handler om, at en 18-årig knallertkører blev skudt i maven fra et luftgevær.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi nu.
Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at tre personer blev anholdt søndag aften. Det handler om to mænd på 31 og 47 år, og en kvinde på 51 år.
De er alle sigtet for fareforvoldelse samt for grov vold. Ingen af de tre skal dog fremstilles i grundlovsforhør.
/seb