Børn går på jagt efter 6.000 påskeæg lørdag før Palmesøndag i Christiansfeld
Byens butikker uddeler 6.000 påskeæg til børn påskelørdag. Man kan også klippe et gækkebrev hjemmefra og give til påskeharen.

Godt tyve butikker er med, når Christiansfeld Handelsstandsforening lørdag d. 12. april inviterer børn til at hente påskeæg i butikkerne mellem kl. 10-14.
Arrangementet i korte træk: Børn inviteres til æggejagt i Christiansfeld By.
Blandt det, som børnene kan opleve, er:
Samle påskeæg
• Påskeharen i fuld udklædning (det er faktisk byens julemand, som har skiftet udklædning) tager imod børn fra nær og fjern på Prætoriustorvet, hvor de får udleveret en pose, som de kan samle chokoladeæg i.
Herefter sendes børnene ud til de deltagende butikker, som har en kurv med små chokoladeæg.
Hvert barn får ét æg i sin pose ved et besøg, og måske udleveres æggene også af en påskehare. Eller en butiksansat med påskeører.
Klippe gækkebrev
• Børn kan også give påske-gækkebrev til påskeharen. Brevet skal laves hjemmefra. Der kan vindes en påskepakke.
Hestevognskørsel
• Der er også arrangeret hestevognskørsel på dagen, og der er mulighed for et kreativt indslag samt muligt besøg af et æsel, som børnene kan klappe.
Derudover laves der måske andre konkurrencer for både børn og deres voksne.
Udover at annoncere i Fællesavisen (se annoncen herunder) markedsføres arrangementet på Facebook for at få flere (og nye) gæster til byen.
Formålet er at få flere børn og voksne ind i butikkerne, så de måske vender tilbage senere.
Mange lokale folk ved nemlig ikke engang, hvilke butiks-muligheder der er i deres egen by. Det skal påske-arrangementet lave om på.
Henri.