Nu er det 100 % sikkert, at Lunderskov Hallen udvider

LUNDERSKOV: Der er talt og skrevet meget om det, men nu er det 100 procent sikker. Lunderskov Hallen udvider og bliver til en multihal. Det skriver hallens daglige leder Jan Schjerning nu på Facebook.

Og det er helt forståeligt, hvis det er svært af få armene ned i Lunderskov over nyheden.
Det har nemlig været en hård nød at knække at komme så langt. Flere projekter har de senere år været på banen, men alle er af forskellige årsager kuldsejlet.

Formanden har nu skrevet under. Repræsentantskabet har godkendt optagning af lån. Kolding Kommune har overført tilskud, og Lunderskov Lokalråd støtter projektet med et betragteligt beløb.
Byggeprojektet er nu sendt til myndighedsbehandling. Og det betyder alt i alt, at spaden nu snart kan sættes i jorden som start for et nyt spændende byggeri i knudepunktbyen.

Projektet Lunderskov Multihal er blevet tiI gennem et samarbejde mellem lokale kræfter, Tegnestuen Mejeriet og entreprenør Anton Knudsen Egtved.

Hallens bestyrelse takker alle, som støtter projektet, og som har været med til at forme det.

/seb

Se også