Fængsel til to indbrudstyve

Den ene er fra Vamdrup

VAMDRUP: Retten i Kolding har talt. En 59-årig mand fra Vamdrup- området, og en 31-årig mand fra Kolding, er kendt skyldige i indbrudstyverier af særlig grov beskaffenhed. Og nu må de en tur i fængsel.

Den 59-årige fik ét års ubetinget fængsel, mens hans makker, den 31-årige, fik to år og seks måneders fængsel. Det skriver Jv.dk., som har været en tur i Retten for at dække sagen.

Ifølge avisen blev den 31-årige blev dømt for 10, og frifundet for ét af tiltale punkterne, mens den 59-årige blev dømt for tre grove indbrud og to tilfælde af hæleri.

Tiltalen lød bl.a. på, at tyvekoster af fotoudstyr til en værdi af 1,4 millioner kroner, blev i en stjålet, og i en rustvogn fragtet fra en tidligere swinger klub i Kolding til en landejendom nær Vamdrup, der tidligere har huset vel nok landets måske største illegale cigaretfabrik.

Det var blandt andet GPS-udstyr, monteret af politiet i skjul på en bil, som blev brugt i forbindelse med tyverierne, der førte til flere adresser, og også til landejendommen ved Vamdrup, hvor politiet fandt en del af tyvekosterne.

Det var dog ikke kun teknisk udstyr tyvene fik fingre i. Men også designermøbler som Arne Jacobsens Ægget og 7’er-stole, Hans Wegners Y-stole og en Povl Volter Corona-stol, som blev stjålet fra et hjem i Vamdrup. Desuden fandt politiet en Citroën stationcar på adressen ved Vamdrup, som, ifølge overvågningsbilleder, blev brugt til at fragte stjålne effekter omfattende værktøj og installationsudstyr fra en kølevirksomhed på Esbjergvej i Kolding.

Begge overvejer nu om dommene skal ankes til landsretten. /seb

Se også