Grev Ingolf kunne være blevet konge af Danmark

Grev Ingolf, som deltog i markeringen af ’Slaget ved Kolding’ torsdag den 23. april, var prins til Danmark fra 1947 til 1953 og nr. to i arvefølgen til den danske trone efter sin far Prins Knud, der var bror til Kong Frederik IX. 

Men med Tronfølgeloven i 1953 indførte Folketinget også kvindelig arvefølge.

Kong Frederik IX og Dronning Ingrids tre døtre Margrethe, Benedikte og Anne Marie kom nu ind foran Arveprins Knud og sønnen Prins Ingolf.

Soldat og landmand

Prins Ingolf blev født 17.2. 1940 og voksede op med sine forældre og søskende på Sorgenfri Slot.

Prins Ingolf gennemgik en landbrugsuddannelse og var i en årrække tilknyttet forskellige godser og institutioner. Bl.a. var han fra 1964 til 1965 driftsleder ved Bygholm Landbrugsskole.

Han købte i 1967 gården Egeland i Øster Starup sogn tæt ved Kolding og drev gården frem til 2010, hvor den blev bortforpagtet.

Major ved Livgarden

Prins Ingolf var løjtnantselev og blev 1964 udnævnt til løjtnant (af reserven) ved Livgarden. Han blev herefter 1967 udnævnt til premierløjtnant, 1974 til kaptajn og 1981 til major, dvs. alle grader ved Den Kongelige Livgarde.

Første ægteskab

Da prins Ingolf giftede sig den 1968 med den borgerligt fødte Inge Terney Hansen (21. januar 1938–21. juli 1996) mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig sin titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikat af Højhed. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence samt rangfølgens klasse 1. Grevinde Inge døde i 1996.

Andet ægteskab

Grev Ingolf giftede sig på ny den 7. marts 1998 ved borgerlig vielse på Egtved Rådhus med advokat Sussie Hjorhøy Pedersen (født 20. 2. 1950 i København).

Som jurist har Sussie gennem flere år drevet advokatvirksomhed.

Ved ægteskabet blev hun Grevinde af Rosenborg og Excellence, da hun tilhører kongelige rangklasse 1,1.

De bor nu i Det hvide Palæ ved Egtved.