Grundlovsmøde ved Jels Sø med KristenDemokraterne

Den 5. juni inviterer KristenDemokraterne i Sydjylland til grundlovsmøde ved Jels Søbad.
Dagen begynder kl. 10.00, hvor der er gratis kaffe og rundstykker, og dagens hovedtaler bliver Christian Bjerre fra Vamdrup.
Christian Bjerre har blandt andet været generalsekretær i Blå Kors Danmark og sad i Herning Byråd i tre valgperioder.
Han vil holde oplæg under overskriften:
”Er vores demokrati stadig værd at fejre?”
Oplægget lægger samtidig op til dialog, spørgsmål og debat med deltagerne.
– Demokrati handler også om nærvær, fællesskab, at kærre sig om sin næste, om ansvar og om at turde mødes på tværs af holdninger. Derfor er arrangementet åbent for alle, uanset politisk ståsted, siger KDs lokale folk.
Grillfest bagefter
Efter det officielle program afholdes der ”sommerfest” med fællessang og gratis grillpølser.
Grillpølserne er sponsoreret af storkredsformanden og stammer fra krondyr, nedlagt på den frie vildtbane i Jylland.

– Formålet er at skabe en dag med fællesskab, eftertanke og samtale om demokratiet i øjenhøjde med helt almindelige mennesker. Noget, som efterhånden er blevet en mangelvare i dansk politik, hvor meget foregår på sociale medier og i korte overskrifter, mener Paul Erik Planitzer, som er regionsformand for partiet i Syddanmark.
Mennesker har stadig brug for at mødes ansigt til ansigt og tale om det samfund, vi ønsker at give videre til næste generation, mener Paul Erik Planitzer.
Henri.