Kendt erhvervsmand vil købe lukket hotel i Vamdrup
Rygterne svirer i Vamdrup om om fremtiden for byens smukke hotel

VAMDRUP: Hotel Vamdrup er lukket. Den smukke gamle bygning i bymidten, der betegnes som Vamdrups DNA, står gabende tom. Og det har den gjort siden stedets forpagter for nogen tid siden, Janni Wasniowski, blev alvorligt syg af kræft – og er siden afgået ved døden – kun 39 år gammel.
Og efter lukningen af hotellet, og den tilhørende bodega, har snakken gået livligt blandt byens borgere, med det overordnende spørgsmål. Hvad skal der nu ske med den gamle smukke bygning?
Og rygterne svirrer på godt og ondt. Og mange bud er i denne forbindelse hørt.

Det vi ved lige nu, er, at hotelbygningen på Torvet ejes Jan Færch, som sammen med sin kone, Susanne, driver den kendte restaurant Danmark i Esbjerg.
For at komme lidt tættere på, ringede vi til restauranten og spurgte efter Susanne og Jan Færch. Vi fik af en medarbejder at vide at både Jan Færch og hans hustru begge ville være stede i restauranten efter klokken 12. Da vi så ringede igen, var det Jan Færch, som tog telefonen, men på grund af travlhed, havde han ikke tid til at snakke, men lovede at ringe tilbage. Det der dog ikke sket endnu!
Rygterne i byen går blandt andet på, at Ricki Kjeldsen, fra succes-virksomheden TreeTops Trading på Bavnevej i Vamdrup har købt hotellet.
Vi ringede vi til ham.
– Har du købt Hotel Vamdrup?
– Nej, det har jeg ikke.
– Har du interesse i hotellet?

– Ja, det har jeg. Og det skal da ingen hemmelighed være. Jeg har interesse i at købe hotellet, fordi jeg kan se nogle muligheder i det – og for byens skyld. Det vil da være synd, hvis bygningen bare forfalder. Jeg har da også snakket med ejeren, Jan Færch, men vi er ikke enige om prisen. Derfor har jeg nu sendt ham et skriftligt tilbud om køb af hotellet, og venter nu på et svar.
– Hvis handlen bliver til noget, hvad vil du så bruge hotellet til?
– Jeg vil renovere bygningen, og så vil jeg indrettet spiserestaurant med tilhørende sal i stueetagen, og mindre boliger til kortidsudlejning på førstesalen. Eventuelt til besøgende i byen og måske til folk som arbejder midlertidig på byens virksomheder. Og så vil jeg indrette en god heltidsbolig øverst oppe
– Det fortælles også, at naboen, indehaveren af nabo-restauranten “Der Kaiser” flere gange er set ved hotellet. Er hun med inde i billedet?
– Det har jeg ingen kommenterer til lige nu, lød det i telefonen fra Ricki Kjeldsen.
Og der står vi så lige nu!
Træk fra hotellets historie
Hotellet startede under navnet, Centralhotellet, og det blev bygget før år 1900 som led i Vamdrups hastige vækst som dansk-tysk grænseby fra 1864 til 1920, som betød nye tilflyttede et meget sort antal – ansatte ved grænsen og grænsebanegården.
På et tidspunkt var der dog mennesker i byen – mest med tilknytning til indre mission – der synes- at hotellets tilstedeværelse var årsagen til for meget druk i byen og købte der for hotellet og omdøbte det til Vamdrup Missionshotel – uden alkohol bevilling!
Men det fortælles, at det blot betød, at der opstod et andet hotel i byen, Boysens Hotel, på Østergade – med alkoholbevilling. Dette hotel er dog nu for længst fortid i byen.
Efter grænseflytningen i 1920 fortsatte Vamdrup Missionshotel. Men for ikke så mange år siden blev hotellet i bymidten overdraget aktieselskab og fik navnet Hotel Vamdrup – med alkoholbevilling. Og siden blev det købt af den nuværende ejer, Jan Færch, som selv drev det i nogle år før driften blev forpagtet ud.
Og nu med den seneste udvikling med lukningen er fremtiden for byens stolthed igen usikker. /seb
—————————————————————————————————-