Lukket for tilgang til det eneste lægehus i Vamdrup

Vamdrup har kun ét lægehus, og her er der lukket for tilgang.
Derfor må tilflyttere eller lokale, der gerne vil have en ny læge, til Lunderskov, Kolding eller Christiansfeld, hvis de da ikke vil køre udenfor kommunen til Vejen.
Det er en lidt speciel situation for kommunens næststørste by efter Kolding.
Men det synes lægernes talsmand ikke er det store problem.
– Om folk skal køre fem minutter til den nærmeste læge eller et kvarter til én længere væk, det er lidt ligegyldigt rent lægeligt og behandlingsmæssigt, siger talsmanden for de praktiserende lægers organisation (PLO) i Kolding Kommune, Peter Barkholt, til JydskeVestkysten. Han er selv praktiserende læge hos Lægerne Marielund.
Og selv om Vamdrup kun har én lægehus, er der dog ansat fire læger i huset.
Det er Anne Damsbo Vittrup, Ina Nielsen, Ann-Kristina Ebdrup Møller og Annette Beck Rudbeck
Til sammenligning er der i Christiansfeld tre lægehuse – men med kun tre læger i alt.
Henri.