Rollatorbanden på tur på Skamlingsbanken

Politikeren Jørn Chemnitz (SF) er også naturvejleder for bl.a. Rollatorbanden.

Torsdag den 6. august klokken 10 kan man møde op på parkeringspladsen ved Skamlingsbanken. Her vil naturvejleder og politiker Jørn Chemnitz (SF) følge med Rollatorbanden op til Picnic Cirklen.

Jørn Chemnitz har flere gange fortalt om, hvordan ændret naturpleje har forbedret biodiversiteten på Skamlingsbanken.

Når græsset får lov til at vokse længere, slås mindre, og der samtidig græsses, får vilde blomster, insekter, sommerfugle, bier og fugle bedre levevilkår.

Det har Rollatorbanden lagt mærke til på deres ture, og de glæder sig til at høre endnu mere.
Tilmelding er ikke nødvendig – kom og lyt med.

Rollatorbanden i Kolding er en gruppe gangbesværede kvinder i en moden alder. Gruppen er stiftet af Hanna Andresen, Sjølund. De mødes hver torsdag kl. 10.00 ved Skamlingsbanken for at gå en tur på ca. 1,7 km.

De vakte opsigt ved blandt andet at teste fremkommeligheden på den nye Dråbebroen i Christiansfeld.

Elo+Henri.

Se også