Tysk bilist ramte kvindelig bilist ved Sjølund

Fredag ved 10.20-tiden skete et færdselsuheld i krydset Grønninghovedvej/Vejstruprød Landevej nær Sjølund.

En 38-årig tysk mand kørte i sin personbil ad Grønninghovedvej. I krydset ved Vejstruprød Landevej overså manden tilsyneladende sin ubetingede vigepligt.

Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jacob Andersen.

Manden ramte en 21-årig kvindelig bilist, der kørte ad Vejstruprød Landevej.
Der skete heldigvis ingen personskade, oplyser politiet.

Se også