Byråd splittet om energipark i Farris
KOMMUNEN: Allerede før Dansk Folkeparti i morgen under Crazy Hours i Vamdrup samler underskrifter ind mod den planlagte kæmpe energipark ved Farris/Ødis Bramdrup, har flere end 400 borgere protesteret skriftligt mod projektet.
Men det ser ud til, at det bare preller af på flertallet i byrådet.
Dog står det nu klart, at byrådet er splittet i sagen. Både de tre DF-medlemmer, Søren Rasmussen, Molle Lykke Nilsen og Jan Skræddergaard, vil stemme nej til projektet, når det når frem til endelig vedtagelse i byrådet.
Venstres gruppe er splittet i sagen, idet Tobias Jørgensen og Freddy Christensen har erklæret sig som kraftige modstandere af projektet. Også Danmarkdemokraternes Lars Groth-Andersen er modstander.
I sagen har et forslag for en grundplan (lokalplan) for projektet netop været en tur gennem det magtfulde økonomiudvalg. Og her var der flertal for at sende forslaget ud i offentlig høring. I denne forbindelse indkaldes også til et offentligt stormøde.
Høringsperioden er i øvrigt fastsat til 7. september – 25. oktober.
Sagen ventes først klar til endelig vedtagelse i byrådet først i 2027.
/ seb