Senior-æblekagefest med SMUK

Onsdag den 15. september kl. 14:30-17 er der koncert i Cuben. Slesvigske Musikkorps, i daglig tale SMUK, kommer i år med dirigent og solist fra egne rækker. 

SMUK-udvalget kan i samarbejde med Klassisk Christiansfeld igen tilbyde en koncert. Koncerten henvender sig til 60+. Kørestolsbrugere er velkomne; det kræves dog, at man er selvhjulpen – eventuelt ved hjælp af en pårørende eller en hjælper. 

Billetter til koncerten kan købes ved Shop Karibu, Donslund, Bager Jørgensen og på krolfbanen ved Inger. Tilmelding og køb af billet er senest den 4. september. Prisen er 60 kroner inklusiv kage og kaffe.

Kirstine Høj

Se også