Ubeboet hus nedbrændt

Men ingen ved, hvornår og hvordan det er sket

Sådan så det ud på Farrisvej 26 i Ødis-Bramdrup , da brandfolkene fra Stepping og Vamdrup ankom. (Foto: Elo Kristoffersen, Kolding Netavis.

ØDIS-BRAMDRUP: Et ubeboet hus på adressen Farrisvej 26 i Ødis-Bramdrup ved Vamdrup er nedbrændt. Men ingen ved, hvornår det er sket.  At huset er brændt blev nemlig først til fældigt opdaget af naboer midt på eftermiddagen nytårsaftensdag.  Huset ligger nemlig gemt godt væk fra alfarvej.

Brandvæsnet modtog besked lørdag kl. 14.22. Og da meldingen lidt misvisende lød på gårdbrand, afgav TrekantBrands vagtcentral besked om, at der blev sendt en normal udrykning fra nærmeste station i Stepping. Og ved gårdbrand er det en automobilsprøjte og en vandtankvogn  – suppleret med en ekstra vandtankvogn fra næstenærmeste station, og det var fra Vamdrup.
Men der blev ikke brug for noget af det. For ved ankomsten blev brandmændene blot mødt af et totalt  og for længst udbrændt ubeboet hus.
Politiet har nu sikret stedet, da der skal foretages brandtekniske undersøgelser blandt andet i et forsøg på at finde ud af, hvornår huset er nedbrændt og for at finde en årsag til branden. /sebro.

Se også