113 kandidater bejler til 25 pladser i byrådet

VALG K21: Elleve partier eller lister stiller op til kommunalvalget den 16. november i Kolding Kommune. Ud over de seks partier, der repræsentereret i Kolding Byråd i dag, er der yderligere fem partier – eller lister, der stiller op. Der er i alt 113 kandidater, der ønsker en af byrådets 25 pladser. Navnene på de 113 kandidater offentggøres mandag eller tirsdag på Kolding.dk.

De elleve partier/ lister er: Socialdemokratiet (A). Radikal Venstre (B). Det konservative Folkeparti (C). Nye Borgerlige (D). Socialistisk Folkepart (F). Liberal Alliance (I). Kristendemokraterne (K). Dansk Folkeparti (O). Venstre, Danmarks Liberale Parti (V). Kryds for Kolding (Y). og Enhedslisten – De grønne (Ø).

Valgforbund
Følgende partier har indgået valgforbund:
• Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
• Radikale Venstre, Enhedslisten – De Rød-Grønne og Kryds for Kolding
• Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne
• Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, Danmarks Liberale Parti

Brevstemmer
Der åbnes for brevstemmer fra tirsdag 5. oktober til og med fredag den 12. november. Her er det muligt at brevstemme til valget i stedet for at møde op på valgdagen. Der brevstemmes i enhver kommune her i landet.
____________________________________________________________

 

Se også