Gratis juleparkering i Kolding

KOLDING: På udvalgte dage omkring jul bliver det igen i år muligt at parkere bilen på de kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem. Kolding Kommune tilbyder gratis juleparkering på betalingspladserne følgende dage:

  • Fredag den 19. november og lørdag den 20. november
  • Fredag den 26. november og lørdag den 27. november
  • Alle lørdage i december frem til jul
  • Fredag den 24. december-lørdag den 1. januar, begge dage inklusiv

– I lighed med tidligere år tilbyder vi betalingsfri juleparkering for at gøre det ekstra attraktivt at besøge Kolding midtby op til jul,” fortæller projektleder Lise F. Vestergaard, fra kommunens Trafik, Vej og Park-afdeling.

Lise F. Vestergaard gør opmærksom på, i alt findes der 194 betalingspladser i Kolding midtby. Det er Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade. På alle de øvrige godt 2.000 kommunale p-pladser er det i forvejen gratis at parkere.

På den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk kan du se alle de kommunale p-pladser  – plus enkelte private i Kolding midtby. For hovedparten af pladserne vises livedata, hvor du kan se antallet af ledige pladser lige nu./bro

Se også