Nye boliger i hjertet af Vamdrup
VAMDRUP: Vamdrup Boligselskab bygger nye boliger i hjertet af Vamdrup. Byggeriet skrider frem, men stærkt forsinket i forhold til tidligere forventninger om indflytninger her i 2021.
Det handler om et projekt, som er anslået til 22,5 mio. kroner, hvor kommunen skal bidrage med 1,8 mio. kroner.
Byggeriet omfatter tretten almene familieboliger i etagebyggeri på Nørregade/Nygade fordelt på fire toværelses lejligheder på 72-77 kvadratmeter og ni treværelses lejligheder på 83-88 kvadratmeter. Den månedlige husleje bliver på mellem 6097 og 7456 kroner.
Vamdrup Boligselskab har købt en tidligere ungdomsskole af Kolding Kommune for 2,25 millioner kroner for at give til det nye boligbyggeri. Hovedentreprenør på byggeriet er byggefirmaet Bo Michelsen, Haderslev.
/bro